De personlige fortællinger
Spiren har hjulpet mange unge med at finde vej, når livet har været svært at få greb om, hvad enten det har handlet om skole, arbejde eller noget tredje. Her kan du læse om tre unge, som hver især har fået støtte gennem deres forløb i Spiren. De deler deres personlige fortællinger om at komme videre i livet, få troen på sig selv tilbage og finde nye muligheder. Fortællingerne viser, hvordan støtte, tillid og små skridt kan gøre en konkret forskel for en ung i en sårbar og usikker situation.
For dig som kommune giver det et billede af, hvordan en målrettet indsats kan skabe forandring.
For dig som ung kan det være en påmindelse om, at man ikke står alene, og at der altid er en vej frem, uanset hvor tungt det føles.
"Anders"
Da Anders blev indskrevet i Spiren, var han aktivt kriminel, afhængig af hash og til dels andre stoffer. Hertil var han også helt afkoblet fra både uddannelse og arbejdsmarked. Han levede et usundt og kaotisk liv præget af impulsivitet og uforudsigelighed, forværret af ubehandlet ADHD. Anders havde ingen tro på, at en lovlig levevej kunne give ham mening eller føre til succes.
"Signe"
Signes udviklingsrejse i Spiren er et eksempel på, hvordan støtte, vedholdenhed og troen på den unge kan skabe markante forandringer. Da Signe startede hos os, havde hun ikke gået i skole siden 6. klasse og var præget af svær ADHD. Det gjorde hende meget let afledelig og udfordret på struktur og fordybelse. Traditionel undervisning havde aldrig fungeret for hende, og tanken om eksamener føltes fjern.
"Luca"
Da Luca begyndte i Spiren, var han præget af stor usikkerhed og en indadvendthed, som gjorde det svært for ham at indgå i sociale sammenhænge. Han sagde sjældent noget, holdt sig i baggrunden og undgik kontakt med mennesker, han ikke kendte. Samtidig var han meget lydfølsom og reagerede kraftigt på høje lyde eller skarpe stemmer. Ofte med angst eller ved at trække sig tilbage.
NB: Af hensyn til de unges privatliv er der anvendt dæknavne. Fortællingerne er baseret på Café Spirens oplevelser og formidlet i samarbejde med de unge, som historierne omhandler.